Persondatapolitik

 

Brug af personoplysninger
Personoplysninger afgives aldrig til tredjepart, med mindre du selv udtrykkeligt giver tilsagn hertil, og vi indsamler aldrig personoplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger ved registrering, tilmelding til et seminar eller deltagelse i en undersøgelse m.v. Her indsamler vi f.eks. oplysninger om navn, e-mail, virksomhed og kendskab til forskellige emner.

Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Kontakt vedr. personoplysninger
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig, skal du rette henvendelse på adm@ojcc.dk eller telefon 70 22 23 17. Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Beskyttelse af personoplysninger
Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, eller i aflåste arkivskabe.
Vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Personoplysninger gemmes tidsmæssigt i forhold til disses relevans.
Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores website.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.

Håndtering af data på Mobiltelefoner
Vi har ikke kundedata på vores private mobiltelefoner.
I det omfang hvor tilgang via. Mobiltelefon kræves – f.eks. ved specifikke online log-on systemer (VNC Viewer m.fl.) – har vi en mobiltelefon separat kun til dette formål.

Offentliggørelse af billeder på websiden m.m.
Vi gør opmærksom på, at vi på websiden nogle gange offentliggør billeder, i forbindelse med brugermøder / kurser.
Hvis du ikke ønsker at figurere med foto/video/lydoptagelser, må du aktivt melde fra til fotografen på stedet. Vi vil altid bestræbe os på, at billeder med direkte kobling til navn ikke finder sted.